UDSTILLINGER



”Nu vil jeg hvile paa mine Lavrbær -hvile til dommedagsbasunen lyder, Komposition for glissandi, cirkulær”
(slide whistles, krumtapmekanisme, drivrem, remskiver, motor, 8-16rpm, luftmadraspumpe, cykelhjul, silicone, plastrør, cykelslange, rørbærer, o.a. mixed media)
Ragnhild May, 1. august 2014 - 1. september 2014
www.ragnhildmay.com


Ragnhild May’s værk er en performativ installation, bestående af en konstruktion, der får fløjter til at spille og skifte tone automatisk. Fløjterne – som er af typen slide whistle, en legetøjsfløjte, der spiller et 'slide' eller glissando via en pind der trækkens gennem fløjtens rør – er bygget sammen med en krumtap-mekanisme, der således får fløjterne til at spille en symfoni af glissandi simultant. I 1738 byggede urmageren Jacque de Vaucancon en automatat i form af en fløjtespiller, der kunne spille en melodi automatisk, og endnu tidligere forsøgte jesuitten Athanasius Kircher at bygge en udgave af Æoulus-harpen. Også i mytologien er der talrige referencer til selvspillende instrumenter. Ragnhild Mays værk er baseret på det ræsonnement, at hvis man vil skrive en komposition, må man først bygge en konstruktion, der systematiserer lyd efter en orden eller logik. Og således må instrumentbyggeren være komponist og konstruktionen et partitur.



Untitled
Plywood, mirror foil and acrylic glass
Michael Rahbek Rasmussen, 9. november 2013
www.michaelrahbek.com


Michael Rahbek Rasmussen f.1984.
Med maleri, skulpturer og installationer skabes et sammenstød mellem værk og betragter. Nogle værker reagere direkte på betragterens tilstedeværelse via et dynamisk materiale, mens andre er statiske og til tider spiller med betragterens bevægelse i rummet. De fleste værker besidder en fornemmelse af fravær i deres tilstedeværelse. Dette fravær er ikke blot en tom afvisning men et tomrum for betragterens kognition.



2000m papir
Basic industrial paper, 2000 m, wooden stand and hand crank 
Solveig Lønseth, 19. januar - 20. august 2013
www.solveiglonseth.com



Uddrag fra Solveig's egen tekst om værket; 
"Når jeg entrer ett rom, finner jeg meg til rette eller opplever en form for utilfredshet. På denne måten opplever jeg rommets potensiale. 
Rom er grenseløst. Rom strekker seg lengre enn til vegger, gul og tak. Rom er en opplevelse. 
Et rom er eller blir aldri ferdig, enten det er tomt og urørt eller fyllt til randen og det er denne evige forandringen som fascinerer meg mest, tanken på at det kan fylles og tømmes igjen, fylles og tømmes."
Med Solveig's værk, 2000 m papir, åbner hun op for at publikum kan udføre en handling i et rum, de ikke selv befinder sig i.



using allyou.net